Hvis forhandleren tilbyder denne service, bliver du ved registreringen af et .dk-domænenavn spurgt, om du ønsker forhandlerhåndtering.
I praksis betyder forhandlerhåndtering at:
- Al administration af dit .dk-domæne foretages udelukkende af din forhandler.
- Forhandleren står for at betale periodegebyr, skifte navneservere, redigere kontaktoplysninger og opsige domænenavne på dine vegne hos Punktum dk.
- Du kun skal henvende sig ét sted for support vedrørende dit .dk-domæne.
Prisen for forhandlerhåndtering vil variere fra forhandler til forhandler.
Retten til domænet
Selv om du er forhandlerhåndteret, har du stadig den fulde ret over dit .dk-domænenavn. Du har en aftale om brugsretten til domænenavnet med Punktum dk, og du vil til enhver tid kunne overgå til at kunne håndtere dit .dk-domæne selv.
Derfor bliver du bedt om, at acceptere vores brugervilkår og gennemgå vores id-kontrol, når du køber .dk-domænet hos din forhandler.