Hvad betyder NIS2 for virksomheder med .dk-domæner?

Hvad gør Punktum dk, og hvad betyder det for din virksomhed og dit domæne?

Som en del af den nye NIS2-lov er vi forpligtede til at øge gennemsigtigheden og beskytte os og dig endnu bedre mod cyberangreb. Det betyder, at vi nu implementerer nye tiltag, som også får betydning for dig, der har et domænenavn hos os.

E-mailadresser der offentliggøres må ikke indeholde personoplysninger

Punktum dk arbejder med at sikre korrekte data på vores kunder og leve op til NIS2-kravene. Virksomheder vil derfor modtage e-mails med information om, at de som følge af de nye krav, skal tjekke og evt. ændre deres e-mailadresse, så den ikke indeholder personoplysninger, da vi som følge af NIS2 skal offentliggøre e-mailadressen. 

Punktum dk sender ikke denne information til virksomheder, der er registreret som enkeltmandsvirksomhederhos os.

Har du spørgsmål?

Hold øje med din indbakke – information kommer direkte fra Punktum dk eller fra din forhandler, hvis de administrerer dit domænenavn

  • Har du valgt, at din forhandler skal håndtere dine oplysninger, kan du kontakte din forhandler, hvis du har brug for hjælp.
  • Håndterer du selv dine oplysninger, kan du logge ind på Punktum dk’s selvbetjeningsløsning for at tjekke dine oplysninger

Husk: Disse ændringer gælder kun for virksomheder. Privatpersoners og enkeltmandsvirksomheders e-mailadresser bliver ikke offentliggjort.

Log på selvbetjeningen

Har du brug for hjælp til at redigere din e-mail?

Indeholder din nuværende e-mailadresse personoplysninger som eksempelvis dit navn (før domænet), kan du ændre den i vores selvbetjeningsløsning.

Er du i tvivl om, hvordan du ændrer e-mailadressen, så den lever op til de nye krav?

Læs vores guide til redigering af e-mail