Hvad er konsekvensen af beslaglæggelse af .dk-domænenavn?

Tilbage til alle spørgsmål og svar

En kendelse om beslaglæggelse af et .dk-domænenavn effektueres ved, at domænenavnet overdrages til politiet.

Når et domænenavn beslaglægges, kan politiet bestemme hvilken hjemmeside domænenavnet skal pege hen på eller undlade at pege mod en hjemmeside. Samtidig med at registranten ikke længere kan bruge domænenavnet til at vise internetbrugeren vej til en hjemmeside, mister registranten også adgangen til alle tjenester under domænenavnet, herunder e-mailtjenester. Beslaglæggelse af et domænenavn kan derfor også have utilsigtede eller ikke-proportionale konsekvenser for registrantens i øvrigt lovlige aktiviteter.

Det ulovlige indhold er stadig på internettet og kan tilgås via IP-adressen.

Registranten kan registrere et nyt domænenavn og få dette til at pege på hjemmesiden med det ulovlige indhold.