tjekpånettet.dk – Sådan undgår du falske hjemmesider
Med tjekpånettet.dk har Punktum dk skabt et værktøj, hvor man nemt kan undersøge, om en hjemmeside eller et link er troværdig. Ved at indtaste en web-adresse kan brugere hurtigt få indsigt i, om der er mistænkelige forhold knyttet til domænet.
Det gør det lettere at undgå svindel og beskytte sig mod falske webshops og phishing-sider – en essentiel funktion i en tid, hvor cyber-kriminelle bliver mere kreative.
Tjekpånettet.dk som udvidelse til din internetbrowser
Nu bliver det så endnu lettere. Med den nye browserudvidelse får du hurtigt en advarsel, hvis du skulle ende på en mistænkelig hjemmeside. Det er også muligt at tjekke inden du klikker ind, når du fx har lavet en googlesøgning. Du højreklikker ganske enkelt og vælger ”Tjek link med Tjekpånettet.dk”, hvorefter du får en indikation om, hvorvidt du kan stole på linket.
*) En browserudvidelse er et lille tillægsprogram til din internetbrowser (programmet du bruger til at gå på internettet)
Sådan finder og installerer du udvidelsen
Se video af hvordan du installerer og bruger udvidelsen her.
Til Chrome og Edge finder du udvidelsen her.
Til Safari finder du udvidelsen her.
Når du har fundet den, så vælger du blot at tilføje til den browser, du benytter. For Safari skal du huske at aktivere den, som med andre udvidelser. Når du har tilføjet udvidelsen, er det en god idé at genstarte browseren.
Det er muligt at justere i indstillingerne og ændre på sikkerhedsniveauet, men den installeres med de anbefalede niveauer. Hvis du vil justere og administrere dine udvidelser, herunder tjekpånettet.dk, skal du klikke på det lille puslespilsikon til højre for feltet, hvor du skriver internetadresser ind.
Sådan fungerer og bruges udvidelsen
Når udvidelsen er tilføjet, så begynder den at arbejde og du behøver ikke foretage dig mere. Skulle du havne på en hjemmeside, der er mistænkelig, så mødes du af en advarsel, der giver dig mulighed for at forlade siden eller fortsætte. Der kommer kun en advarsel.
Det er også muligt at tjekke et link til en hjemmeside fra fx en google-søgning. Her højreklikker du på linket og vælger ”Tjek link med Tjekpånettet.dk”, hvorefter tjekpånettet.dk tester og giver dig en indikation på, om du kan stole på det eller ej.
Det er selvfølgelig op til dig, om du vil fortsætte eller ej, og tjekpånettet.dk vil aldrig være 100% sikker, så brug din sunde fornuft.
Hvis du er interesseret i at lære mere om tjekpånettet.dk og de registre vi tjekker op imod, så læs mere her.