Udlevering af oplysninger til politiet

Her du kan læse om, hvilke oplysninger Punktum dk har og hvordan du får dem udleveret.

Udlevering af oplysninger

Disse oplysninger om registranten af et .dk-domænenavn er offentligt tilgængelige: 

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer 

Man kan søge på domænenavnet inde på vores WHOIS og se registrantens oplysninger.

Hvis en registrant har navne- og adressebeskyttelse, vil oplysningerne ikke være offentligt tilgængelige via vores WHOIS. Se FAQ nedenfor om, hvordan du får  udleveret oplysninger fra Punktum dk.

Registreringsdatoen angivet i WHOIS er den dag, domænenavnet er registreret, og ikke nødvendigvis den dag registranten i WHOIS fik brugsretten til domænenavnet.

Punktum dk udleverer følgende oplysninger uden en retskendelse:

  • Bruger-ID
  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mailadresse
  • Evt. CVR-nummer
  • Visse IP-adresser (vi har ikke portnumre)
  • Hvilke .dk-domænenavne registranten har brugsretten til
  • Tidspunkt for eventuelle overdragelser og suspensioner af domænenavnet
  • Om registranten har gennemført en data- og ID-kontrol
  • Hvem der er forhandler af et konkret domænenavn
  • Hvem der er fuldmægtig og evt. betaler for domænenavnet. En betaler er den person, der modtager en faktura og ikke nødvendigvis den, der betaler fakturaen. 

Når Punktum dk udleverer oplysninger til politiet, orienterer vi ikke de berørte personer om udleveringen. 

Punktum dk udleverer følgende oplysninger ved retskendelse:

  • Betalingsoplysninger (dato/tid, hvis det drejer sig om en onlinebetaling med betalingskort eller betaling via FIK-linje). Punktum dk kan ikke se kortnummer eller hvem der har foretaget betalingen. Hvis betaling kun er sket via en forhandler, har Punktum dk ingen betalingsoplysninger.
  • IP-adresser på fysiske personer.

Det er vigtigt, at en retskendelse udtrykkeligt angiver det eller de .dk-domænenavn(e), oplysningerne knytter sig til samt navn og adresse på registranten. Et domænenavn skal angives som domænenavn.dk – altså uden "www" eller andet foran. Årsagen er, at dette henviser til en hjemmeside, hvilket er en anden ting end et domænenavn. 

Når Punktum dk udleverer oplysninger til politiet, orienterer vi ikke de berørte personer om udleveringen. 

Følgende skal stå i retskendelsen: 

  • En korrekt angivelse af domænenavnet - uden "www" eller andet foran (årsagen er, at dette henviser til en hjemmeside, hvilket er en anden ting end et domænenavn)
  • En korrekt angivelse af registrantens navn og adresse
  • De præcise oplysninger, der skal udleveres
  • Oplysninger om hjemmesider, herunder:
    • Oplysninger om, hvem der hoster en hjemmeside.
    • Oplysninger om ejere af hjemmesider, da ejeren kan være forskellig fra registranten af et domænenavn.
  • Portnumre.
  • IP-adresse ved registrering af .dk-domænenavn.
  • Betalingsoplysninger ved registrering af .dk-domænenavn, da dette altid sker gennem en forhandler.
  • Betalingsoplysninger ved betaling via en forhandler.
  • Identiteten på den fysiske eller juridiske person, der har foretaget betalingen.

Start en forespørgsel via Punktum dk’s kontaktformular.

Skriv følgende: 

  • De specifikke oplysninger, du har brug for. Vi må kun udlevere de oplysninger, du beder om. 

Beder du derfor om ”oplysninger om registranten, herunder navn, adresse, telefonnummer m.m.” udleverer vi kun navn, adresse og telefonnummer. 

”Oplysninger om registranten” er for bredt, da vi ikke ved præcis, hvilke oplysninger du har brug for. 

Vi vil derfor bede dig om at specificere nøjagtigt, hvad du har brug for.  

 

 

Kontakt os

Har du spørgsmål vedrørende udlevering af oplysninger om registranter af .dk-domæner