Advarsel! Pas på falske e-mails, der har Punktum dk som afsender

Tilbage til alle spørgsmål og svar

Vi oplever desværre i øjeblikket, at der er rigtig mange falske mails i omløb vedrørende suspendering af .dk-domænenavne. Dette arbejder vi på at forhindre.  

Punktum dk's sider er blevet klonet, og det kan derfor se ud som om, du er landet det rigtige sted. Hvis du modtager en falsk mail, skal du ikke betale via betalingslinket!

Hvordan ser jeg, om det er en falsk mail?  

Tjek altid afsenderens e-mailadresse. E-mails fra os vil altid ende på @punktum.dk.  

Herunder kan du se eksempler på de falske e-mails, der er i omløb: 

 

Falsk mail

Hvis du har angivet dine login-oplysninger på den falske login-side, henviser vi til, at du straks logger ind på vores selvbetjening og ændrer dit password.

Har du modtaget en mail vedrørende suspendering eller betaling?

Vi sender samtidig rigtige e-mails ud om suspendering. Vi vil derfor anbefale dig at logge ind på vores selvbetjening og tjekke om dit .dk-domænenavn er suspenderet.  

Hvis dit domænenavn ikke virker, er det sandsynligvis blevet suspenderet. Læs mere her, hvad du kan gøre for at genoprette det.