Brugeren indgår en aftale med Punktum dk om brugsretten til domænenavnet.
Brugeren indgår ligeledes en aftale med den forhandler, hvorigennem domænenavnet registreres. Hos denne forhandler købes typisk også et web-hotel eller adgang til en mailserver sammen med domænenavnet. Forhandleren vil kunne hjælpe med alle praktiske forhold omkring domænenavnet, så det kan bruges, som f.eks. betaling og opsætning på navneservere og mailservere.
Brugeren vælger selv om en forhandler skal varetage administrationen af domænenavnet eller om vedkommende selv ønsker at gøre det via os.
Vi benytter aftalen med brugeren til at sikre os, at der kan gennemføres identitetskontrol af brugeren bag et domænenavn, og til at vi i særlige situationer kan suspendere domænenavnet.
Punktums dk's administrationsmodel er fastlagt af foreningen Dansk Internet Forum (DIFO). DIFO er underlagt domæneloven, der regulerer domæneadministrator-funktionen i Danmark.