Navneserveransvarlig

En navneserveransvarlig er ansvarlig for en navneserver.  

Den navneserveransvarlige kan eksempelvis

  • skifte navneservere på domænenavne,
  • se status for flytninger af domænenavne til dine navneservere og
  • ændre de data, der er tilknyttet dine navneservere.

En navneserver er en computer, der holder styr på domænenavne og de IP-numre, der er tilknyttet domænenavnet.

Oprettelse af navneservere

Alle navneservere under .dk-domænet skal registreres af Punktum dk, og den navneserveransvarlige skal indgå en navneserveraftale med Punktum dk.

For at få godkendt navneservere, skal den navneserveransvarlige over for DK Hostmaster dokumentere den fornødne tekniske viden om DNS-funktioner, herunder om opsætning af domænenavne på en navneserver.

Punktum dk yder desværre ikke support på opsætning af navneservere.

Ansøgning om oprettelse af navneservere findes her.

Administration af navneservere

Ansøgning, oprettelse, ændring og test af .dk-navneservere

Læs mere her
Navneserveradministration