Information til politiet

På denne side finder du vores FAQ’ere om blokering/deaktivering og beslaglæggelse. 

Sidder du som politi med en sag om beslaglæggelse eller blokering/deaktivering af et .dk-domænenavn hjælper FAQ’erne dig godt igennem processen og besvarer de spørgsmål du måtte have. 

Punktum dk sørger for, at et .dk-domænenavn fører internetbrugeren til den rette ip-adresse – vi driver altså en slags vejviserfunktion på internettet. Når du skriver et .dk-domænenavn i din browser, leder Punktum dk dig på vej til den rigtige webserver.

Punktum dk har dermed ingen indflydelse på indholdet af en hjemmeside. Punktum dk hverken transmitterer eller lagrer indholdet af en hjemmeside. Indhold på hjemmesider ligger på webhostingselskabets server.  

Punktum dk kan gribe ind, hvis der er tale om et dansk domænenavn. Er der tale om en hjemmeside, der ender på, fx .com, .net eller .org, kan Punktum dk ikke gøre noget. 

Du kan finde oplysninger om registranten ved at slå domænenavnet op i den offentlige WHOIS-databasen på Punktum dk’s hjemmeside.

De informationer, der ikke er offentligt tilgængelige, kan du bede om ved at skrive til Punktum dk via kontaktformularen, eller via Punktum dk’s hjemmeside, brug kategorien ”Mere information”, derefter ”Videregivelse af oplysninger” og ”Oplysninger til myndigheder”. Vi vil herefter kigge på din forespørgsel.

Internettet fungerer i et samspil mellem flere tekniske mellemmænd, som hver leverer en unik tjeneste, som gør, at internetbrugeren kan få vist en hjemmeside.

I forbindelse med ulovligt indhold på nettet er de primære aktører:

  • Den person, som har lagt indholdet op 
  • Webhostingselskabet
  • Internetudbyderen (ISP’eren, ofte et teleselskab)
  • Domænehostingselskabet / Den navneserveransvarlige
  • Domæneadministrator (Punktum dk) 

En kendelse om beslaglæggelse af et .dk-domænenavn effektueres ved, at domænenavnet overdrages til politiet.

Når et domænenavn beslaglægges, kan politiet bestemme hvilken hjemmeside domænenavnet skal pege hen på eller undlade at pege mod en hjemmeside. Samtidig med at registranten ikke længere kan bruge domænenavnet til at vise internetbrugeren vej til en hjemmeside, mister registranten også adgangen til alle tjenester under domænenavnet, herunder e-mailtjenester. Beslaglæggelse af et domænenavn kan derfor også have utilsigtede eller ikke-proportionale konsekvenser for registrantens i øvrigt lovlige aktiviteter.

Det ulovlige indhold er stadig på internettet og kan tilgås via IP-adressen.

Registranten kan registrere et nyt domænenavn og få dette til at pege på hjemmesiden med det ulovlige indhold.

En kendelse om at ”blokere” et bestemt .dk-domænenavn effektueres ved, at Punktum dk deaktiverer domænenavnet og dermed deaktiverer ”vejviser-funktionen”. Som følge heraf afskæres den umiddelbare adgang til en hjemmeside.

Det ulovlige indhold er dog stadig på internettet og kan tilgås via IP-adressen.

Samtidig med, at domænenavnet ikke længere kan vise internetbrugere vej til en hjemmeside, herunder undersider, lukkes alle tjenester under domænenavnet, herunder e-mailtjenester. Blokering af et domænenavn kan derfor også have utilsigtede eller ikke-proportionale konsekvenser for registrantens i øvrigt lovlige aktiviteter.

Registranten kan registrere et nyt domænenavn og få dette til at pege på hjemmesiden med det ulovlige indhold.

Beslaglæggelser af .dk-domænenavne

Når et domænenavn beslaglægges, overdrages brugsretten til domænenavnet til politiet. Politiet bliver registrant af domænenavnet med alle tilhørende rettigheder og forpligtelser, herunder også betaling til Punktum dk, så længe domænenavnet er beslaglagt.

Den tidligere registrant kan ikke bruge domænenavnet og politiet bestemmer hvilken hjemmeside domænenavnet skal pege hen på eller undlade at lade det pege hen på en hjemmeside. Den tidligere registrant kan heller ikke bruge andre tjenester tilknyttet domænenavnet, herunder e-mailadresser.  

Det ulovlige indhold er stadig på internettet og kan tilgås via IP-adressen.

Før domstolskendelse

Du skal undersøge, hvem kendelsen skal rettes mod.

Det almindelige proportionalitetsprincip betyder, at der skal anvendes det mindst indgribende effektive middel. En kendelse om beslaglæggelse skal derfor rettes mod krænkeren eller tekniske mellemmænd, fx webhostingselskabet eller den navneserveransvarlige. Kun hvis dette er umuligt, udsigtsløst eller utilstrækkeligt, kan kendelsen rettes mod Punktum dk.

Højesteret afgjorde den 23. marts 2021, at blokering af adgang til ulovligt indhold på en hjemmeside skal rettes mod krænkeren eller andre tekniske mellemmænd, fx webhostingselskabet, før et påbud kan rettes mod Punktum dk. Kendelsen kan du se her.

Det skyldes, at en deaktivering af et domænenavn ikke kun har betydning for hjemmesiden, men også for andre tjenester tilknyttet domænenavnet, fx e-mailservice, som ikke længere vil kunne benyttes.  

En kendelse om beslaglæggelse bør kun rettes mod Punktum dk, når det er vanskeligt at agere over for registranten, webhostingselskabet eller den navneserveransvarlige, hvor de befinder sig uden for Danmark, og det skønnes proportionalt både at fjerne adgangen til hjemmesiden og e-mailservicen.

Du bør orientere Punktum dk inden retsmødet. Dette giver Punktum dk mulighed for at møde til retsmødet eller afgive en afståelseserklæring om ikke at ønske at møde til retsmødet.

Punktum dk kan desuden vejlede om, hvilke oplysninger, der skal fremgå af kendelsen for at en beslaglæggelse kan effektueres.

Efter domstolskendelse

For at Punktum dk kan gennemføre en beslaglæggelse af domænenavnet, er det nødvendigt, at kendelsen også indeholder følgende information:

  • En korrekt angivelse af domænenavnet, som skal beslaglægges,
  • En korrekt angivelse af registrantens navn og adresse,
  • Information om, at beslaglæggelsen foregår hos Punktum dk A/S, som ikke er mistænkt i sagen og
  • Angivelse af hvad Punktum dk skal foretage sig, dvs. hvordan beslaglæggelsen af domænenavnet skal foregå. Fx ”[xxxx.dk] skal beslaglægges ved, at der gennemføres en overdragelse af domænenavnet til [politienheden] som ny registrant af Punktum dk A/S, der ikke er mistænkt”.

Du kan sende kendelsen via kontaktformularen på Punktum dk’s hjemmesiden. Du kan finde kontaktformularen her, brug kategorien ”Beslaglæggelse/retskendelse”.

Husk, at du sammen med kendelse skal indsende en række andre oplysninger:

Du skal oplyse, hvis domænenavnet skal overdrages til et eksisterende bruger-id og den e-mailadresse, der skal anvendes til selve overdragelsen.

Sagsbehandlingen hos Punktum dk bliver hurtigere, hvis du også oplyser, om webhostingselskabet er uden for Danmark.

Hvis domænenavnet ikke skal overdrages til et eksisterende bruger-id, skal du oplyse hvilken politienhed, der skal have domænenavnet overdraget samt CVR-nummer, P-nummer, telefonnummer, e-mailadresse og eventuel kontaktperson. 

Forud for overdragelsen vil din enhed blive bedt om at gennemføre en ID-kontrol, med MitID.

Punktum dk sætter overdragelsen af domænenavnet til politiet i gang ved at sende en e-mail med et selvbetjeningslink til politiet. Politienheden skal logge ind, indgå en aftale om brugsretten til domænenavnet og betale gebyr for overdragelsen. Politiet bliver registrant af domænenavnet med alle tilhørende rettigheder og forpligtelser.

Hvis det er tæt på udløbsdatoen for den periode, der allerede er betalt gebyr for, opkræves der også gebyr for det kommende års registreringsperiode.

Når det beslaglagte domænenavn er overdraget til politiet, orienterer Punktum dk den tidligere registrant om, at domænenavnet er beslaglagt og af hvilken politienhed. Punktum dk sender kendelsen om beslaglæggelse af domænenavnet med orienteringen til den tidligere registrant.

Når din enhed er blevet registrant, kan I skifte navneservere på domænenavnet og lade domænenavnet pege over på politiets egen hjemmeside. Dette kan være en hjemmeside med et banner, der viser, at domænenavnet er beslaglagt.  

Hvis politiet ikke skifter navneserver, vil den gamle hjemmeside med det ulovlige indhold muligvis fortsat blive vist.

Din enhed er desuden blevet registrant af domænenavnet og er omfattet af vilkårene for brugsretten til domænenavnet herunder betaling af det årlige gebyr for brugsretten. Hvis gebyret ikke betales, vil domænenavnet blive suspenderet og derefter slettet.   

Politiet skal sørge for at få beslaglæggelsen ophævet, når den ikke længere er relevant.

Ved en beslaglæggelse opnår politiet råderetten over det beslaglagte domænenavn. Derfor kan politiet gennemføre en konfiskation ved at beholde brugsretten til domænenavnet og eventuelt opsige aftalen om brugsretten til domænenavnet. Opsiges brugsretten kan domænenavnet igen registreres af alle og enhver, herunder af den, der fik det beslaglagt. Konfiskation gennemføres således uden Punktum dk’s aktive hjælp.

Punktum dk vil gerne have besked, hvis et domænenavn efterfølgende konfiskeres.