Hvorfor får jeg en faktura fra Punktum dk?
Du får en faktura fra Punktum dk, hvis du selv står for betalingen og administrationen af dit .dk-domænenavn hos os. Det betyder, at du kan modtage én faktura fra Punktum dk for .dk-domænenavnet og en anden faktura fra din forhandler for f.eks. webhotel, hjemmeside eller e-mail.
Hvis dit domænenavn er forhandlerhåndteret, betaler du i stedet til din forhandler efter forhandlerens priser.
Alle registranthåndterede .dk-domænenavne skal overgå til forhandlerhåndtering senest den 30. juni 2028.
Find din faktura i selvbetjeningen
Du kan altid kontrollere og finde dine fakturaer i Punktum dk’s selvbetjening:
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en e-mail kommer fra Punktum dk, bør du gå direkte til selvbetjeningen frem for at benytte links eller betalingsoplysninger i e-mailen.
Sådan genkender du en faktura fra Punktum dk
Vi sender fakturaer fra e-mailadressen noreply@punktum.dk. I e-mailen står dit navn og bruger-id, og fakturaen er vedhæftet som PDF. Af fakturaen fremgår blandt andet:
- Dit fulde navn
- Din adresse
- Dit kundenummer eller bruger-id
- Det domænenavn, fakturaen vedrører
Hvis oplysningerne mangler, eller hvis du på anden måde er i tvivl, bør du ikke betale fakturaen. Kontrollér den i selvbetjeningen, og læs vores vejledning om falske mails og svindel.
Hvad sker der, hvis fakturaen ikke bliver betalt?
Hvis fakturaen ikke bliver betalt, sender Punktum dk et første varsel. Bliver der heller ikke reageret på dette, bliver dit .dk-domænenavn suspenderet. Du har altid 14 dage til at reagere på en varsling. Herefter er der 30 dage til at betale og få domænenavnet genoprettet. Genopretning efter suspension kan medføre et gebyr. Hvis der fortsat ikke bliver betalt, bliver domænenavnet opsagt.
Læs mere om priser og gebyrer.
Husk at opsige .dk-domænenavnet separat
Hvis .dk-domænenavnet er registranthåndteret, er det ikke nok at opsige webhotel, hjemmeside eller e-mail hos en forhandler. Hvis .dk-domænenavnet ikke længere skal bruges, skal det derfor også opsiges hos Punktum dk. Hvis .dk-domænenavnet er forhandlerhåndteret, står forhandleren for at opsige brugsretten til .dk-domænenavnet.
Når .dk-domænenavnet skifter til forhandlerhåndtering
Alle registranthåndterede .dk-domænenavne skal overgå til forhandlerhåndtering senest den 30. juni 2028.
Når .dk-domænenavnet overgår til en forhandler, følger den registreringsperiode, du allerede har betalt for, med. Du mister derfor ikke den resterende del af perioden og skal ikke betale periodegebyret til Punktum dk igen for samme periode.
Prisen for selve .dk-domænenavnet er fast, mens prisen på webhotel og andre ydelser kan variere fra forhandler til forhandler. Efter overgangen betaler du til forhandleren efter forhandlerens betalingsvilkår.