Kundeservice

Har du problemer med dit domæne, kan du få hjælp her.

alt tekst

Kan vi hjælpe?

Hvis du ikke har din adgangskode, så kan du klikke ”Glemt adgangskode” og dermed få sendt en midlertidig adgangskode til din registrerede e-mailadresse.

Husk at du også kan logge på med dit MitID, hvis du tidligere har tilknyttet det til profilen.

Hvis du ikke tidligere har tilknyttet et MitID, og du ikke kan modtage login-oplysninger på nuværende kontaktmail hos os, så skal gøre følgende:

Som erhvervs-kunde:
Skal du sikre dig, at den e-mailadresse du har oplyst i CVR-registreret, er opdateret til en aktiv mail, som vi kan sende login-oplysninger til. Vi skal kunne se e-mailadressen ved offentligt opslag på CVR under ”Udvidede virksomhedsoplysninger” på https://datacvr.virk.dk/
Derefter skal du ringe til os og meddele, at du har opdateret din e-mailadresse.

Som privat registrant:
Skal du ringe til vores kundeservice (33 64 60 60) fra dit angivne kontaktnummer og få opdateret kontaktmailen.
 
Er ingen af ovennævnte en mulighed, så kan du se flere muligheder her

 

Hvis din hjemmeside eller e-mailadresse ikke virker, kan det være fordi vi har suspenderet dit domæne. Den mest almindelige grund er, at vi ikke har modtaget betaling for domænenavnet.

Du kan nemt få din hjemmeside eller e-mailadresse til at virke igen ved at logge ind på vores online selvbetjening og genoprette domænenavnet.

Når du er logget ind, kan du enten gå ind på ”Betaling og faktura” hvor du kan betale udestående under ”Åbne faktura”, eller du kan gå ind på ”Domænenavne” og vælge ”Genopret domænenavn” til højre for dit domænenavn.

Bemærk, at det koster et genopretningsgebyr på 125 kr. pr. domænenavn.

Hvis et domænenavn ikke bliver genoprettet inden 30 dage efter suspenderingsdatoen, opsiger vi domænenavnet.

Oplever du problemer med at logge ind på vores selvbetjening læs her.

Hvis din hjemmeside eller e-mailadresse ikke virker, kan det være fordi vi har suspenderet dit domænenavn. Den mest almindelige grund er, at vi ikke har modtaget betaling for registreringen af domænenavnet.

Du kan nemt få din hjemmeside eller e-mailadresse til at virke igen ved at genoprette domænenavnet på vores online selvbetjening. Det koster et genopretningsgebyr på 125 kr. pr. domænenavn.

Et domænenavn kan være suspenderet i 30 dage. Hvis det ikke bliver genoprettet inden de 30 dage, opsiger vi registreringen af domænenavnet.

Overdrag domænenavnet, hvis du ønsker at give det til en anden. Du kan overdrage domænenavnet på vores selvbetjening.

Vær opmærksom på, at et domæne ikke kan overdrages, hvis der ligger en ubetalt faktura på domænet. Betal fakturaen og derefter kan du overdrage domænenavnet.

Det koster 70 kr. at overtage brugsretten til domænenavnet ved overdragelse. Efter en overdragelse har du ikke længere brugsretten til domænenavnet.

Trin 1

Gå ind på "Domænenavne" i din selvbetjening og vælg "Overdrag til ny registrant" i menuen "Administrer" til højre i listen over dine domænenavne.
BEMÆRK! Hvis du ønsker at overdrage flere domænenavne ad gangen, kan du finde det nederst på siden, under "Administrer flere domænenavne".

Trin 2

Angiv e-mailadressen på den nye registrant, som skal have domænet og tryk ”VIDERE”.

Trin 3

Tjek at de indtastede oplysninger er korrekte og klik "BEKRÆFT" for at igangsætte overdragelsen.

Den nye registrant af domænenavnet vil nu modtage en anmodning pr. e-mail om at acceptere overdragelsen. Først når den nye registrant har accepteret og betalt, vil overdragelsen blive gennemført.

BEMÆRK! Hvis du kun er fuldmægtig på det domænenavn, der skal overdrages, vil der blive sendt en e-mail til den nuværende registrant med en anmodning om at godkende overdragelsen. Først når den nuværende registrant har godkendt, at domænenavnet overdrages, sendes der en e-mail til den fremtidige registrant, som skal acceptere overdragelsen, før den gennemføres.

Har du brug for at kontakte os?

Vi sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til dit .dk-domæne.

Vores kundeservicemedarbejdere besvarer din henvendelse så hurtigt som muligt.

 

Telefondame hos Punktum dk

Hvis du ikke længere har en rolle tilknyttet til dit bruger-id (fx registrant, fuldmægtig eller betaler), og du ikke har et økonomisk udestående med Punktum dk, vil dit bruger-id automatisk blive opsagt efter 45 dage.

Spørg i første omgang om jeres økonomiafdeling har et administrator-MitID, du kan benytte. De skal nemlig buge det til at indrapportere til SKAT, så derfor findes det muligvis der.

Hvis ingen i virksomheden har MitID, kan du oprette et administrator-MitID hos MitID-erhverv.

Hvis dit domænenavn er registreret til et ophørt selskab / CVR-nummer, skal domænet overdrages til et aktivt selskab eller en privatperson. Hvis du tidligere har udført en ID-kontrol med MitID, kan du logge ind på vores selvbetjening og igangsætte overdragelsen.

Du kan ligeledes logge på med dit bruger-id og adgangskode.

Du kan følge vores vejledning for overdragelse her

Hvis du ikke har dit bruger-id og adgangskode, så kan du anmode om "Glemt adgangskode" ved login vinduet "Log på med bruger-id".

Hvis du ikke har mulighed for at logge ind på vores selvbetjening, skal du kontakte vores kundeservice via kontaktformularen, som du finder nedenfor.

Hvis dit MitID er tilknyttet til flere bruger-id’er, så kan du tilgå dem alle på én gang ved at logge ind på vores selvbetjening med dit MitID.

Når du er logget ind, kan du skifte imellem de bruger-id, som du ønsker at administrere.

Er du logget ind på en computer, kan du skifte mellem dine bruger-id'er ved at klikke på den lille pil oppe i højre hjørne af skærmen, som vil fremgå ud fra dit bruger-id.

Er du logget ind på din mobil, skal du klikke direkte på dit bruger-id i toppen af venstre hjørne.

Hvis et .dk-domænenavn er registreret til en afdød person, kan domænenavnet kun overdrages til afdødes arving, eller opsiges af arving.

 

I dette tilfælde beder vi arvingen indsende en skifteretsattest. Hvis der er flere arvinger, skal der fremsendes skiftefuldmagter fra øvrige arvinger.

 

Ud over informationerne som fremgår af skifteretsattesten, skal vi ligeledes bruge e-mailadresse på arvingen, som skal overtage rettigheden til domænenavnet.

 

Dokumentationen kan indsendes til os via vores kontaktformular https://punktum.dk/kontakt-kundeservice

Når den korrekte dokumentation er modtaget, indsætter vi vedkommendes e-mailadresse som kontakt for domænenavnet. Derved kan arving tilgå administrationen for domænenavnet på vores selvbetjening, hvor domænet skal opsiges eller overdrages.

 

Ja, som dansk registrant, skal du kunne dokumentere et tilhørsforhold til en adresse i Danmark.

Alle registranter af .dk-domænenavne skal kunne gennemføre en ID-kontrol og ligeledes skal registranten sikre at have oplyst sine korrekte kontaktoplysninger (navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse). Uden korrekte kontaktoplysninger kan man ikke være registrant for et. dk-domænenavn.

Registrant

Når du har registreret et .dk-domænenavn, er du registrant af domænenavnet. Det er dig, som har indgået aftalen med os, og du har derfor brugsretten til domænet. Dette omfatter et årligt periodegebyr for at beholde brugsretten til domænet. Som registrant kan du foretage alle rettelser vedrørende domænenavnet på vores online selvbetjening.

Fuldmægtig

Registranten kan give en anden person eller virksomhed fuldmagt til at udføre handlinger vedrørende domænenavnet. Denne rolle kaldes fuldmægtig og vil få tilknyttet et separat bruger-id.

Fuldmægtig kan varetage følgende: Skifte af navneservere, DNSSEC, oprette navneservere på domænenavnet, ændre registreringsperiode for et domænenavn og udskifte personen, der varetager betalerrollen mv. 

Nogle handlinger, som er igangsat af fuldmægtig, skal godkendes af registranten. Det gælder f.eks. overdragelse eller opsigelse af domænenavnet.

Betaler

Registranten kan videregive betalingen af domænenavnet til en anden person eller virksomhed. Denne rolle kaldes betaler og vil få tilknyttet et separat bruger-id.

Betaleren kan ikke udføre andre handlinger end at betale for domænenavnet.

 

Registranten kan administrere og oprette roller inde via login på vores selvbetjening under menupunktet "Domænenavne".

Er dit domænenavn forhandlerhåndteret af din udbyder, kan du ikke oprette roller. Du kan læse mere om forhandlerhåndtering her.

Via en kontaktformular i vores WHOIS-database, kan du anmode om at blive kontaktet af registranten, den fuldmægtige eller navneserveransvarlige for et domænenavne.

Du gør således:

  1. Slå det ønskede domænenavn op i WHOIS
  2. Angiv i kontaktformularen om du ønsker kontakt med registrant, fuldmægtig eller navneserveransvarlig
  3. Angiv din e-mailadresse og tryk send

Punktum dk sender nu dine kontaktoplysninger til registrant, fuldmægtig eller navneserveransvarlig, på den e-mailadresse de har angivet. Herefter er det op til vedkommende at initiere kontakten med dig.

Vi sørger alene for afsendelsen af e-mailen. Vi gør ikke yderligere, hvis der er problemer med e-mailadressen på registrant, fuldmægtig eller navneserveransvarlig.

Der er flere grunde til, at du kan opleve problemer med at logge på med MitID.

  • Hvis du har valgt det forkerte MitID, vil login fejle. Det kunne fx være, hvis du bruger dit private MitID men har valgt, at du vil logge på som din virksomhed eller omvendt.
  • Du kan opleve fejl ved login med MitID, hvis du har et privat MitID, hvor der er et MitID Erhverv tilknyttet, og dette ikke er opsat helt korrekt. Du kan undersøge din opsætning ved at kontakte MitID-support her. Læs her for mere information om MitID Erhverv.

Hvis dit domænenavn er registreret under et CVR-nr. med et tilknyttet P-nummer, så skal du sikre dig, at brugeradministratoren til det registrerede CVR nummer, har sørget for at oprette dig som brugere på MitID Erhverv, eller have bestilt et brugercertifikat til dig.

Vejledning til tilslutning til MitID Erhverv:

  1. Gå ind på https://mitid-erhverv.dk/tilslutning/
  2. Gå ned på siden, vælg "Start tilslutning" og følg vejledning på siden.
  3. Accepter vilkår.
  4. Opsæt tilslutningen som administrator.
  5. Herefter skal du gennemføre opsætningen, hvor du skal bekræfte, at du vil benytte dit private MitID til erhvervs-validering.

Bemærk, at har du flere CVR-numre tilknyttet dit MitID, så skal tilslutningen accepteres per CVR.

Du kan efterfølgende logge ind hos os og validere med MitID Erhverv.

Ønsker du yderligere vejledning til at registrere tilslutningen, skal du kontakte MitID Erhverv på tlf. 33 98 00 20.

 

 

Nej. Persondatalovgivningen stiller krav om, at der indgås en databehandleraftale mellem en dataansvarlig og dennes databehandler(e). Vi er i imidlertid ikke databehandler for registranter, men derimod dataansvarlig.

En dataansvarlig afgør formålet med behandlingen af persondata – og hvilke hjælpemidler, der må benyttes i forbindelse med behandlingen.

En databehandler behandler persondata på vegne af – og efter instruks fra – den dataansvarlige.

Rollerne er overordnet beskrevet i Datatilsynets generelle vejledning om persondataforordningen og væsentligt mere detaljeret i en specifik vejledning om emnet.

Punktum dk behandler registranters persondata, men vi fastsætter også formålet med behandlingen (primært etablering og vedligeholdelse af kundeforholdet) og de hjælpemidler, behandlingen sker med (Punktum dk's it-systemer). Punktum dk er derfor dataansvarlig for sine registranters persondata, og lovgivningen stiller dermed ikke krav om, at der indgås en databehandleraftale.

Har du glemt adgangskoden til vores selvbetjening?

Du kan få tilsendt et nyt login her.

Nyt login
Dame med device

Kan du ikke finde din faktura?

I vores selvbetjening kan du få et overblik over alle dine betalinger og udestående fakturaer.

Gå til .dk-selvbetjening
PC med rød prik

Har du brug for at skifte navneservere?

Hvis du ønsker at skifte hostingudbyder, skal dit domænenavn have nye navneservere.

Læs mere
device på talerken

Lukkedage

Vores kundeservice holder lukket på en række dage i løbet af året. Her kan du se hvilke.

Se lukkedage
mand med divice

Kundeservice er åbent

Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 16:00
Onsdag 09:00 - 16:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 14:00

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp eller har spørgsmål, så behandler vi din henvendelse hurtigst muligt.

Skriv eller ring til os

Du kan skrive til os her eller få fat på os telefonisk på 33 64 60 60. Hvis der er ventetid, har du mulighed for at  blive ringet op af den første ledige medarbejder. 

Kundeservice er lukket

Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 16:00
Onsdag 09:00 - 16:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 14:00

Hvis du har brug for hjælp eller har spørgsmål, så skriv til os, så behandler vi din besked hurtigst muligt.

Legeplads

Har du vundet en klagesag?

Læs om, hvordan du kan få overdraget et domæne efter en klagesag.